Fri fragt over 599,-
Levering tirsdag og fredag
Sønderjysk slagterkvalitet
Prisbelønnet sortiment
Fri fragt over 599,-
Levering tirsdag og fredag
Sønderjysk slagterkvalitet
Prisbelønnet sortiment
Blodpølse er en elsket klassiker på det danske julebord. Specialiteten har været en del af vores juletraditioner i generationer og er kendt for sin sødme og dejlige krydrede smag. I denne guide har vi samlet alt om blodpølsen, tilberedning og tilbehør, så den kan få sin velfortjente plads på julebordet.
Stegt blodpølse serveres traditionelt med æblemos og sirup eller kanelsukker. Men vi har fundet på nye smagsoplevelser, udfordret det traditionelle tilbehør og lavet to forskellige serveringer med blodpølsen, som begge smager helt fantastisk.
En lækker servering på amerikanske pandekager, toppet med appelsinmarmelade og kanelsukker. Det søde og syrlige passer perfekt til blodpølsens krydrede smag.
Prøv denne opskrift på stegte æbler med rødløg, vanilje og balsamicoeddike som erstatning for den traditionelle juleservering med æblemos.
Blodpølse er en pølse lavet af bl.a. svineblod. Pølsen skal skæres i skiver inden tilberedning og steges på panden. Det er en ægte juleklassiker med en krydret og sød smag. Den serveres ofte som noget af det sidste til en julefrokost.
Vores blodpølse er lavet af svineblod og indeholder ingredienser som byggryn, brun farin, rosiner og æblemos. Det er en ægte sønderjysk blodpølse med en dejlig krydret smag af jul.
Blodpølse spises i juletiden og typisk som en del af en julefrokost. Her bliver den ofte serveret som noget af det sidste, da den har en sødlig smag, som passer perfekt som afslutning på en hyggelig julefrokost med god mad.
Blodpølse spises traditionelt med sirup og æblemos, men du kan også spise den med kanelsukker. Vi har også lavet en opskrift på hjemmelavet appelsinmarmelade og en opskrift på stegte æbler med rødløg og vanilje, som begge passer fantastisk til blodpølsen.
Blodpølsen skal skæres i skiver og steges på en pande. Du kan følge vores trin herunder, så får du en perfekt tilberedning af blodpølsen.
Hvis man ikke kender til blodpølsen, vil mange nok tænke, hvordan man spiser blodpølse. Blodpølsen skal altid steges inden servering, gerne i skiver. Følg vores guide til stegt blodpølse trin for trin og få lækre sprøde skiver med en blød midte.