Kun råvarer af bedste kvalitet
Den viden, vi har opsamlet gennem tre generationer, giver pølserne deres helt unikke smag. Vi holder fast i at røge over bøgeflis og ved, at den afsluttende modning ikke må gå for hurtigt eller for langsomt.
Læs mereSmagen af godt håndværk
Det gode håndværk og respekt for slagterfaget har siden 1939 dannet baggrund for Slagter Lampes kvalitetspølser. Vi holder fast i de gamle traditioner ved at røge over bøgeflis, udvælger kødet til det enkelte produkt og giver pølserne tid til at modnes. Det kan smages!
Kvalitet og rene råvarer
Hos Slagter Lampe går vi ikke på kompromis med kvalitet. Vores erfarne pølsemagere udvælger nøje kødet, så du får det bedste produkt. Vores lækre brunchpølser er fremstillet af kvalitetskød og tilsat egen krydderiblanding. De har en god fast konsistens og et godt bid. Tapassalamierne er inspireret af spanske pølser. De modner i 6 uger og svinder 35%, så du får en lidt tørrere salami med god fyldig smag.
Bredt udvalg til weekendens brunch
Der findes ikke noget bedre end en hyggelig søndagsbrunch med familien. Vi har et bredt udvalg af brunchpølser, så der er noget for enhver smag. Prøv f.eks. vores Chorizo brunchpølser, som har en kraftigere og mere krydret smag, og som passer godt til røræg.
Stor smagsoplevelse til tapasanretningen
Hos Slagter Lampe holder vi af at eksperimentere med nye kombinationer, når vi udvikler produkter. Vi har et stort blik for smagsoplevelsen til din tapasanretning, og du finder derfor mange forskellige unikke pølser. Prøv vores Tapas Middelhavssalami lavet af svinekød og oliven eller vores Chili Ølpølser, der passer godt til tapasanretningen og en kold drink eller som en lille snack i madpakken. Skær tapassalamierne i tynde skiver og server grøn pesto og aioli til og pynt med frisk basilikum. Find inspiration til kolde og lune tapasretter i vores opskrifter til tapas pølser.
Gourmetmad til hverdag og fest
Vores tapas og brunchpølser er perfekte til enhver anledning, uanset om du skal have gæster eller lave en lækker hverdagsret. Vores spansk inspirerede Tapas Chorizopølse er god i tynde skiver oven på en pizza med tomatsovs, ost og frisk basilikum. Find mere inspiration i vores opskriftsunivers.
Bestil online direkte til din dør
Du kan nemt bestille alt til tapas og brunch direkte fra Slagter Lampe. Vi leverer tirsdag og fredag direkte til din dør, hvis du bestiller senest dagen før kl. 8.00. Prøv vores mange forskellige varianter og find din favorit.