Juletræer med bacon og grønkål

Leder du efter en nem og festlig julesnack? Disse butterdejs juletræer med bacon og grønkål er små butterdejshapsere på pind, der både ser flotte ud og smager skønt. De er oplagte som snacks til julefrokost, advent eller som en del af et lækkert julebord.

Forberedelsestid

20 min.

Tilberedningstid

15 min.

Samlet tid

35 min.

Ingredienser

  • 2pk. butterdej
  • 200g bacon
  • 0.5bdt. ribbet grønkål
  • 3dl revet ost
  • 8bambus grillspyd

Fremgangsmåde

  1. Skær bacon i små tern og rist dem helt sprøde på en varm pande.
  2. Rib grønkål og blancher den i 10 sekunder.
  3. Tag grønkålen og klem fri for alt vand og hak den helt fint.
  4. Bland den stegte bacon inkl. fedtet derfra med hakket grønkål og revet ost.
  5. Fold den ene butterdej ud og udstik julestjerner med en udstikker eller skær dem med en kniv i den ene ende af butterdejen. De skal bages ved siden af juletræerne og kommes på, når det hele er bagt.
  6. Smør blandingen ud på resten af butterdejen.
  7. Læg herefter den anden plade butterdej ovenpå som top, og tryk pladerne godt sammen om fyldet.
  8. Skær strimler på ca. 2 cm.
  9. Tag en strimmel butterdej, og sving det i s-form, så svingene bliver bredest forneden ligesom et juletræ.
  10. Stik grillspyddet igennem midten af træet, så det stikker en anelse op for oven.
  11. Bag ved 200 grader i 12-15 minutter til de er gyldne.
  12. De bagte juletræer monteres med en butterdejsstjerne på toppen, inden de serveres lune og sprøde.
Opskriften indeholder:
Tørsaltet Bacon

400 G | 59.95 DKK

Læg i kurv
Del denne opskrift