Kartoffelsalat med chorizopølse
Samlet tid ca. 40 minutter
En spændende kartoffelsalat med soltørrede tomater og chorizopølse, der passer til alle slags pølser. Her har vi serveret Kyllingepølser til.
Kartoffelsalat med chorizopølse
Forberedelsestid
20 min.
Samlet tid
40 min.
Ingredienser
1.5kg små nye kartofler
150g chorizopølse
2spsk. olie
1rød peberfrugt
1dl soltørrede tomater
1romainesalat
0.5agurk
2tomater
1rødløg
100g oliven
Salt og peber
Fremgangsmåde
Kog kartoflerne i letsaltet vand. Lad dem køle af og skær dem i passende stykker. Skær chorizopølse i skiver. Steg skiverne i på en tør pande ved middel varme, til de begynder at tage farve og blive lettere sprød. Tag af varmen.
Skyl peberfrugt og skær den i grove stykker. Steg peberfrugtstykkerne i olie til de er helt møre. Tag af varmen.
Skyl romainesalat, agurk og tomater.
Skær salaten i strimler. Halver agurken og skrab kernerne ud med en ske. Skær agurk og rødløg i skiver og tomater i både.
Bland alle dele sammen og vend med oliven.
Blend den stegte peberfrugt og sammen med soltørrede tomater indtil jævn konsistens.
Smag til med salt, peber og evt. lidt eddike og vend den i kartoffelsalaten.
Her har vi serveret Kyllinge Grillpølse til. Grill kyllingepølserne på grillen ca. 2-3 minutter på hver side.
Opskriften indeholder:
Del denne opskrift