Monster sandwich

Samlet tid ca. 110 minutter

Lav en skræmmende lækker monster sandwich, der vil vække begejstring til Halloween. Brug oliven som øjne, ost til skarpe monstertænder og fyld med dit yndlingspålæg. De små monster sandwich er gode til Halloween festen eller som en sjov overraskelse i madpakken.

Monster sandwich
Forberedelsestid
90 min.
Samlet tid
110 min.
Opskriften indeholder
Kartoffelspegepølse, 600 g

Ingredienser

150g smør

3dl mælk

25g gær

3spsk. sukker

1tsk. groft salt

500g hvedemel

24grønne oliven med tomat

12sorte oliven uden sten

12skiver gul cheddar

12spsk. mayonnaise

12skiver tomat

1løg

36skiver Kartoffelspegepølse

Lidt ketchup

Fremgangsmåde

Smelt smør i en gryde og hæld det i en stor skål. Tilsæt mælk og opløs gær heri. Tilsæt sukker og salt.

Tilsæt mel lidt ad gangen og slå dejen godt sammen med en grydeske. Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den til hævning et lunt sted i ca. 45 minutter.

Tag dejen ud på et meldrysset bord og form 12 boller.

Skær de grønne oliven over i halve og tryk dem ned i bollerne, så de får øjne. Skær sorte oliven i små skiver og kom dem i de grønne øjne som pupiller.

Lad bollerne efterhæve tildækket i ca. 30 minutter. Pensl dem herefter med æg og bag dem ved 200 grader i ca. 15-20 minutter til de er gyldne.

Skær de bagte boller over og smør med mayonnaise.

Læg skiver af Kartoffelspegepølse på underbollen.

Lav takker i kanten af osteskiven, så det ligner skarpe tænder. Placer den på underbollen, så man stadig kan se spegepølsen.

Læg til sidst overbollen med øjne på toppen, så har du en monster sandwich med øjne, tunge og tænder. Du kan evt. pynte den med sesamfrø og løg som øjenbryn.

Opskriften indeholder:
Anrettet kartoffelspegepølse på brød
Kartoffelspegepølse, 600 g

600 G | 119 DKK

Læg i kurv
Del denne opskrift