Menu

Er der kål i kålpølser?

Er man vokset op med kålpølser som en uundværlig del af menuen til både jul og nytår, er man højst sandsynlig sønderjyde. Så har man sikkert også fået spørgsmålet: Er der egentlig kål i kålpølser?

Vi kan hurtigt afsløre, at der IKKE er kål i kålpølser. Faktisk består en kålpølse kun af kød og krydderier. Opskriften går helt tilbage til første generation i slagterfamilien og laves stadig af både svine- og oksekød og vores helt specielle krydderiblanding. Kålpølsen går ualmindelig godt til retter med kål, heraf navnet. Den røgede pølse er også blevet rigtig populær til grill hele året rundt, ligesom du også kan riste skiverne på panden og servere som sprødt drys til pastaretter, supper, tapas og salater.

Prøv vores opskrifter og sæt tænderne i en ægte sønderjysk tradition.

Grillet kålpølse og spidskål med øl

Her er et hurtigt tip til lækkert tilbehør til de grillede kålpølser. Spidskålen får en lækker sødme, når den grilles og den mørke øl giver en ekstra dimension til smagen. Prøv selv.

Rustik hotdog med kålpølse

Prøv denne lækre rustikke kombination af baguette, kålpølse og svampestuvning, der er helt perfekt til en vinteraften med hygge og så er den nem at lave.

Kålpølser m. bagt blomkål

Brug årstidens grøntsager her i efteråret, hvor du også kan få danske blomkål. Blomkålen får en sødme, når den bages i ovnen og passer rigtigt godt til Slagter Lampes kålpølse.

Kålpølser med lun kål

Den røgede kålpølse er velegnet til kålretter i vinterhalvåret, hvor vi trænger til krydrede retter med masser af smag. Her har vi mikset forskelligt kål med ristet chorizo pølse.

Stuvet rød/grønkål

Kålpølsen består af kød og krydderier og har en skøn røget smag, der egner sig godt til kålretter. Her har vi lavet en skøn ret med den røde grønkål, der har fået et tvist med muskat og citron.

Sønderjysk grønlangkål

Kålpølser serveres traditionelt med sukkerkartofler og grønlangkål i Sønderjylland. Vores fynske kok har her givet sit bud på en grønlangkål og giver dig gode tips til sukkerkartoflerne.

Tip

Pita med sprød kålpølse

Har du en rest kålpølse til overs, kan den fint bruges i et pitabrød. Skær den kolde kålpølse i tynde skiver og rist på panden. Læg skiverne i pitabrød med spinatblade og syltede rødløg. Smør evt. brødet med mayonnaise.

VELBEKOMME!

Kålpølser m. jordbærsalat

Der er ikke noget bedre end friske jordbær og bælgede ærter. Det skulle da lige være en kombination med grillet kålpølse, som klæder hinanden godt.

Prøv denne lækre salat og husk at kålpølsen lige skal være lidt længere på grillen, gerne 20 minutter, den er værd at vente på.

Kålpølse m. majspandekager

Vi har brugt friske majs til de skønne majspandekager, der passer rigtig godt til vores gourmet kålpølse

Tip

Kålpølser med grønt

Kålpølsen er rigtig lækker på grill, når røgede smag kommer rigtig frem.

Server vores kålpølser med en frisk grønsalat af pillede kartofler, olie, finthakket persille, dild og fint hakket radiser. Smag til med salt og peber.

Perfekt til picnic.

Tip

Slagterens kålpølsesalat

Lav et festligt farvespil med rødebedesalat, grøn salat, spidskålsalat og rødkål salat i lange baner på et fad. Skær kålpølsen i skiver og rist skiverne på panden. Top alle salater med ristet kålpølse i skiver. Så kan manden også lide salat

Grillede kålpølser med klassisk kartoffelsalat

Vores kålpølser smager helt fantastisk efter en tur på grillen – prøv dem fx til en hel klassisk kartoffelsalat.

Frisk salat med kålpølser

Har du et par kålpølser til overs fra dagen før, er det den perfekte ingrediens i en frisk salat.

Kålpølser med brunede kartofler og grønlangkål

Grønlangkål tilberedes på mange forskellige måder alt afhængig af, hvor i landet man stammer fra. Vi har ladet os inspirere af opskriften fra Sønderjysk Kål.

! i
Designed by fingerspitz*