Julemedister med kålstuvning

Når du har lyst til noget rigtig comfort food, der smager af jul, er julemedister med kålstuvning et oplagt valg. Den klassiske Julemedister med merian og allehånde får selskab af en flødefyldt kålstuvning med palmekål, kinakål og porre – enkel, rund i smagen og uimodståeligt cremet. En nem og lækker ret til de kolde vinterdage. Velbekomme.

Forberedelsestid

10 min.

Tilberedningstid

20 min.

Samlet tid

30 min.

Ingredienser

  • 1pose palmekål
  • 0.5kinakål
  • 1porre
  • 0.5dl sødmælk eller fløde
  • Jævner eller maizena
  • Salt & peber
  • 1tsk. revet muskat
  • 8Julemedister

Fremgangsmåde

  1. Skyl palmekål, kinakål og porre grundigt.
  2. Flæk og skær porren i små stykker.
  3. Hak begge slags kål fint.
  4. Sæt mælken over at koge og jævn den, så den har en forholdsvis tyk konsistens.
  5. Tilsæt salt og rigeligt peber samt muskat.
  6. Kom nu palmekål, kinakål og porre op i den varme stuvning.
  7. Steg julemedisteren på en pande ved lav varme og server til kålstuvningen.
Opskriften indeholder:
Julemedister

400 G | 34.95 DKK

Del denne opskrift