Smørrebrød med leverpølse og syltede rødløg
Samlet tid ca. 20 minutter
Syltede rødløg er nemme at lave og smager fantastisk på et godt stykke smørrebrød. Lav dem gerne dagen i forvejen, de kan holde sig et par dage i køleskabet. Vi har lavet et stykke smørrebrød med vores Grovhakket Landleverpølse, godt med ristet bacon og syltede rødløg, toppet med asier og frisk karse.
Smørrebrød med leverpølse og syltede rødløg
Ingredienser
4skiver rugbrød
2rødløg
2dl æblecidereddike
0.5dl vand
0.5dl sukker
0.5tsk. peberkorn
1pk. bacontern
Asier
Fremgangsmåde
Skær rødløg i tynde skiver og fyld dem i et glas med låg. Du kan bruge et gammelt syltetøjsglas eller et andet glas med låg. Husk at skold det med kogende vand før brug.
Kog æblecidereddike, vand, sukker og peberkorn i en gryde til sukkeret er smeltet.
Hæld blandingen over rødløgene og luk låget. Opbevar glasset i køleskabet.
Du kan med fordel lave de syltede rødløg dagen inden. Hvis du laver dem på dagen og gerne vil have rødløgene bløde, kan du tilføje dem i 1-2 minutter i gryden, inden du hælder det hele i glasset.
Anret smørrebrødet med et godt lag Grovhakket Landleverpølse, ristede bacontern, syltede rødløg og asier. Pynt med lidt karse.
Opskriften indeholder:
Del denne opskrift