Græsk hotdog med tzatziki og Cheddar grillpølse

Samlet tid ca. 30 minutter

En hotdog med tzatziki, grøn chili og Cheddar grillpølse er alt andet end almindelig. Her får du en nem og lækker opskrift på en græsk-inspireret gourmet hotdog, hvor sød sennep, cremet tzatziki og et lille kick fra grøn chili giver nyt liv til den klassiske favorit. Perfekt til grillen, weekendhygge eller en nem aftensmad med lidt ekstra smag og stil.

Græsk hotdog med tzatziki og Cheddar grillpølse
Forberedelsestid
15 min.
Tilberedningstid
15 min.
Samlet tid
30 min.

Ingredienser

  • 4Cheddar grillpølser
  • 4brioche pølsebrød
  • 1dl græsk yoghurt
  • 1agurk
  • 1fed hvidløg
  • 1tsk. citronsaft
  • Salt & peber
  • 4tsk. sød sennep
  • 1frisk grøn chili
  • Frisk dild

Fremgangsmåde

  1. Riv en halv agurk groft og pres væden ud med hænderne eller i et rent klæde.
  2. Rør græsk yoghurt sammen med agurk, presset hvidløg, citronsaft, salt og peber. Stil på køl, mens du forbereder resten. Du kan med fordel også forberede den dagen inden, så den kan nå at trække en masse smag.
  3. Tilbered Cheddar grillpølserne, til de er gyldne og gennemvarme enten på grillen eller i en pande.
  4. Skær den grønne chili i helt tynde skiver.
  5. Skær agurken i strimler med en kartoffelskræller eller tyndt på langs. Hak lidt frisk dild.
  6. Varm brødene let og smør indersiden med sød sennep. Læg en pølse i hvert brød, top med en god skefuld tzatziki, pynt med chili og agurkestrimler og slut af med frisk dild. Så er de klar til servering.
Opskriften indeholder:
Cheddar grillpølse

1080 G | 139 DKK

Læg i kurv
Del denne opskrift