Pestosnurrer med bacon

Samlet tid ca. 90 minutter

Pestosnurrer med bacon er en lækker og alsidig snack, der passer perfekt til tapasbordet, madpakken eller en hyggelig picnic. De får deres flotte grønne farve fra spinat i dejen, som samtidig gør dem ekstra saftige og bløde. Den fyldige smag af pesto kombineret med sprødt, salt bacon giver en uimodståelig kombination, der gør snurrerne svære at holde fingrene fra.

Pestosnurrer med bacon
Forberedelsestid
30 min.
Tilberedningstid
60 min.
Samlet tid
90 min.

Ingredienser

  • 100gr spinat
  • 2dl vand
  • 50gr smør
  • 3dl yoghurt naturel
  • 25gr gær
  • 500gr hvedemel
  • 1knivspids salt
  • 1.5dl grøn pesto
  • 100gr revet mozzarella
  • 300gr Tørsaltet bacon

Fremgangsmåde

  1. Blend spinat og vand.
  2. Smelt smør i en gryde. Tag gryden af varmen og tilsæt spinatvandet.
  3. Hæld blandingen i en røreskål og smuldr gæren i.
  4. Tilsæt yoghurt naturel, hvedemel og salt og rør dejen til den er glat. Dejen skal ikke klistre.
  5. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i 30-60 minutter.
  6. Rul dejen ud på et meldrysset bord til en firkantet plade, cirka 35×45 cm.
  7. Smør pesto på og drys med ost og finthakket bacon.
  8. Fold 1/3 del af dejen ind over fyldet fra den korteste ende. Fold igen 1/3 af dejen indover, så dejen nu er i tre lag.
  9. Skær dejen ud i 10-12 strimler. Træk lidt i strimlerne. Sno hver strimmel stramt og form til en snurre. Fold enden af dejen under snurren og fastgør de to ender til hinanden.
  10. Læg snurrerne på en plade med bagepapir og lad dem hæve lunt og tildækket i 30 minutter.
  11. Bag snurrerne ved 220 grader i cirka 15 minutter. Køl dem af på en rist.
Opskriften indeholder:
Del denne opskrift