Hokkaidosuppe med linser og bacon

Samlet tid ca. 40 minutter

Leder du efter en nem opskrift på efterårssuppe, der både er sund, mættende og fuld af smag? Så skal du prøve hokkaidosuppe med linser og bacon. Den cremede græskarsuppe er lavet på hokkaido, som giver en dejlig rund og sød smag, mens linserne gør suppen ekstra fyldig. Topper du med sprødstegt bacon, får du den perfekte kombination af det bløde og det sprøde.

Hokkaidosuppe med linser og bacon
Forberedelsestid
20 min.
Tilberedningstid
20 min.
Samlet tid
40 min.

Ingredienser

  • 1stort hokkaido græskar
  • 2løg
  • 4fed hvidløg
  • 150g røde linser
  • 2spsk. frisk timian
  • 1tsk. chiliflager
  • 1spsk. olivenolie
  • 4dl kokosmælk
  • 5dl vand
  • 1terning grøntsagsbouillon
  • Salt & peber
  • 1dl græskarkerner
  • 150g bacon
  • Friske krydderurter efter egen smag

Fremgangsmåde

  1. Vask græskarret. Del det i to, og skrab kerner ud med en ske.
  2. Skær græskarret i mindre tern.
  3. Pil løg og hvidløg, og skær dem i mindre stykker.
  4. Kom olivenolie i en gryde, og brun løg og hvidløg af.
  5. Tilføj hokkaido, røde linser, timian, chiliflager, kokosmælk, vand og en bouillonterning.
  6. Bring grydens indhold i kog, og lad det koge i cirka 30 minutter under låg, til græskarret er helt mørt.
  7. Kom suppen i en blender og blend til den er helt cremet.
  8. Smag suppen til med salt og peber.
  9. Rist græskarkerner på en pande til de har taget lidt farve.
  10. Skær bacon i tynde skiver og steg sprød i en ovn eller på en pande.
  11. Server suppen med masser af topping.
Opskriften indeholder:
Tørsaltet Bacon

400 G | 59.95 DKK

Læg i kurv
Del denne opskrift