Green Goddess pastasalat

Frisk, cremet og fyldt med grønne favoritter. Denne Green Goddess pastasalat er den perfekte sommersalat til både grillmad, frokost og hyggelige middage på terrassen. Kombinationen af babyspinat, friske ærter og røde cherrytomater giver masser af farve og friskhed, mens den cremede dressing med feta, persille og citron samler det hele med masser af smag. Vi har serveret den til vores sønderjyske Kålpølser, der karamelliserer lækkert på grillen.

Forberedelsestid

10 min.

Tilberedningstid

15 min.

Samlet tid

25 min.

Ingredienser

  • 8Kålpølser
  • 200g pastaskruer
  • 1pose babyspinat
  • 1bakke friske ærter
  • 20små røde cherrytomater
  • 1bdt. forårsløg
  • 1bdt. kruspersille
  • 1citron
  • 4dl creme fraiche
  • 2dl cremet feta
  • Salt & peber

Fremgangsmåde

  1. Kog pasta efter anvisning på posen og lad den køle af.
  2. Skyl og rens alle grøntsager. Bælg ærter, halver cherrytomater og skær forårsløg i mindre stykker.
  3. Pluk spinaten for stilke, og kom alle grøntsager i en skål.
  4. Kom kruspersille i en blender sammen med creme fraiche og feta. Riv citronskal i. Blend og smag til med citronsaft, salt og peber.
  5. Vend salaten og den kogte pasta med dressingen.
  6. Grill Kålpølserne ved middelvarme i cirka 20 minutter, til de er gyldne og karamelliserede.
  7. Anret Green Goddess pastasalaten i en ny ren skål eller på et fad og pynt med masser af grofthakket persille.
  8. Server med de grillede Kålpølser.
Opskriften indeholder:
Slagte Lampe Kålpølser
Kålpølser

480 G | 65 DKK

Læg i kurv
Del denne opskrift