Mexicansk bønnesalat

Leder du efter en nem og smagfuld mexicansk bønnesalat? Denne opskrift kombinerer kidneybønner, sorte bønner, majs, avocado og sprøde grøntsager i en farverig salat, der passer perfekt som tilbehør til grillmad, mexicanske retter eller buffet. En frisk bønnesalat opskrift, der kan laves året rundt og altid er et hit på bordet.

Forberedelsestid

10 min.

Tilberedningstid

20 min.

Samlet tid

30 min.

Ingredienser

  • 4Chili-Emmentaler frankfurter
  • 2ds. kidney bønner
  • 1ds. sorte bønner
  • 2friske majs
  • 2små romainesalat
  • 2røde peberfrugter
  • 1rødløg
  • 200g cherrytomater
  • 1avocado
  • 1håndfuld frisk koriander eller persille
  • 3spsk. olivenolie
  • 1lime, saften herfra
  • 1tsk. spidskommen
  • 1tsk. røget paprika
  • 0.5tsk. chiliflager (efter smag)
  • 1lille fed hvidløg
  • Salt & peber

Fremgangsmåde

  1. Grill eller steg pølserne til de er gyldne og gennemvarme.
  2. Forbered imens alt til salaten. Skyl bønnerne og lad dem dryppe af.
  3. Kog de hele majs og skær de møre majs af kolben.
  4. Skær peberfrugt og avocado i tern.
  5. Hak rødløg fint og halver cherrytomaterne.
  6. Hak salat og koriander eller persille groft.
  7. Bland bønner, majs, salat, peberfrugt, rødløg, tomater og de friske krydderurter i en stor skål. Vend forsigtigt avocado i lige før servering. Du kan også vælge at lave en anretning, hvor de forskellige ingredienser placeres ved siden af hinanden som anvist på billedet.
  8. Lav nu dressingen ved at røre olivenolie, limesaft, spidskommen, røget paprika, chiliflager, presset hvidløg, salt og peber sammen. Vend den i salaten i skålen eller dryp den ud over din anretning.
  9. Server de varme grillpølser med bønnesalaten. Du kan evt. servere tortillas, creme fraiche, revet cheddar og limebåde til salaten og pølserne.
Opskriften indeholder:
Chili-Emmentaler frankfurter

1250 G | 139 DKK

Læg i kurv
Del denne opskrift