Risotto med kålpølse

Samlet tid ca. 45 minutter

Efterårets retter med svampe er lækre og kan varieres på mange måder. Her har vi serveret vores røgede kålpølser til en risotto m. svampe. De røgede kålpølser passer godt som tilbehør til ris- og grønsagsretter. Denne opskrift er et godt bud.

Risotto med kålpølse
Forberedelsestid
15 min.
Samlet tid
45 min.
Opskriften indeholder
Kålpølser

Ingredienser

2løg

2fed hvidløg

25g smør

400g risottoris

2spsk. olivenolie

4dl hvidvin

1l grønsagsbouillon

500g blandede svampe

2store håndfulde spinat

100g revet parmesan

Fremgangsmåde

Hak løg og hvidløg fint. Sauter løg i smør til de er klare, tilsæt risen og svits i ca. 1 minut.

Hæld hvidvin ved og rør, skru ned for varmen og hæld lidt bouillon ved.

Lad risen absorbere væden og hæld mere bouillon ved. Gentag processen i ca. 15-20 minutter.

Kog kålpølsen i 5 minutter og lad den trække i 20 minutter.

Rengør svampene og skær dem i mundrette stykker.

Steg de rengjorte svampe på en tør pande.

Tag gryden af varmen og rør stegte svampe, spinat og parmesan i risottoen, server med brød, ekstra parmesan og kålpølser.

Opskriften indeholder:
Slagte Lampe Kålpølser
Kålpølser

480 G | 65 DKK

Læg i kurv
Del denne opskrift