Couscous-salat med kål og feta
Samlet tid ca. 30 minutter
En god og mættende vintersalat i flotte farver og med noter fra både det søde og salte køkken. Server salaten til de røgede kålpølser eller anden grillpølse.
Couscous-salat med kål og feta
Ingredienser
1dl olivenolie
1spsk. citronsaft
1tsk. spidskommen
2spsk. æbleeddike
4dl kogt couscous (150 g rå)
10tørrede abrikoser i tern
200g snittet rødkål
125g fetaost i tern i olie
1agurk i tern uden kerner
2dl optøede edamamebønner
Fremgangsmåde
Kog couscous efter anvisning på pakken og køl af.
Kog kålpølser i 5 minutter og lad dem trække i kogevandet i 20 minutter.
Til dressing røres olivenolie, citronsaft, spidskommen og æbleeddike sammen.
Rødkålen snittes i fine strimler, kerner fjernes i agurk, som skæres i halve både.
Tørrede abrikoser skæres i tern.
Vend kogt couscous med dressing, abrikos og snittet rødkål og bland godt.
Tilsæt resten af ingredienserne og server med kålpølser.
Opskriften indeholder:
Del denne opskrift