At lave en lækker madpakke eller frokost behøver hverken at tage lang tid eller at være særlig avanceret, så længe den bare smager godt. En god og nærende frokost midt på dagen er altid skønt, uanset om du spiser frokosten derhjemme eller tager en madpakke med på arbejde. Vi har samlet vores bedste opskrifter og tips til madpakker og frokost, så du nemt kan lave et sundt og velsmagende måltid.
Tip: 3 forskellige madder
Hvis du mangler inspiration til madpakken, kan du prøve med Kyllingespegepølse med rester af broccoliæggekage, Kartoffelspegepølse på avocado eller Sønderjysk Spegepølse med mayonnaise, karse og radise.
Tip: Bagel med hummus
Smør en lækker bagel med hummus, der er rørt op med friske krydderurter. Top af med ost, agurk, salat og skiver af Kyllingespegepølse.
Tip: Cervelatpølse på surdejsbrød
Cervelatpølsen har en mild, rund smag, som passer godt på en skive ristet surdejsbrød smurt med mayonnaise og toppet med rødløg og grønne spirer.
Tip: Doven pizza
Lav en hurtig og nem frokost sammen med børnene, eller bare fordi det skal gå stærkt idag. Brug de gode bløde pitabrød, smør brødet med tomatsovs, et drys ost, lidt timian og Sønderjysk Spegepølse eller en af dine andre spegepølse favoritter. Bag i ovnen ved 200 grader, indtil osten er smeltet.
Tip: Fyldt croissant
Skær croissanten over og læg salat, ost, spejlæg, Kyllingespegepølse og top med grønt. Den fyldte croissant smager godt til både morgenbordet eller i madpakken.
Tip: Hjemmelavet ristede løg
Lav en lækker rugbrødsmad med Sønderjysk Spegepølse og ristede løg. Du kan lave dine egne ristede løg ved at tørriste et par løgringe, til de får farve. Anret med tynde skiver æble, de både pynter og smager godt.
Tip: Karsecreme til din rugbrødsmad
Lav et hurtigt tilbehør til din spegepølse mad ved at blande lidt friskskåret karse i en mayonnaise.
Tip: Krosalami sandwich
Sandwich er altid lækkert til frokost og madpakke. Nogle gange er de mest simple sandwich, de mest lækre. Her har du et bud på en nem en af slagsen. Smør en grov bagel med Pikantflødeost, anret med skiver af Krosalami, agurk og ærtespirer.
Tip: Pita med sprød kålpølse
Har du en rest kålpølse til overs, kan den fint bruges i et pitabrød. Skær den kolde kålpølse i tynde skiver og rist på panden. Læg skiverne i pitabrød med spinatblade og syltede rødløg. Smør evt. brødet med mayonnaise.
Tip: Rugbrødssandwich med æble
Brug sæsonens æbler i en lækker rugbrødssandwich med avocado, salat, Sønderjysk Spegepølse, æble og dressing. Garner med syltede løg, hvis du gerne vil give sandwichen et syrligt tvist.
Tip: Rygeostcreme til sandwich
Lav en creme til sandwich af rygeost, creme fraiche og citronskal. Smag til med salt og peber. Rygeostcremen passer godt til vores Krosalami. Tilføj lidt frisk agurk, tomat og salat, så har du en nem og lækker madpakke.
Tip: Sønderjysk sandwich
Lav en lækker sandwich med vores Sønderjyske Spegepølse, salat, rødløg og creme fraiche blandet med frisk hakket basilikum. Her har vi brugt en koldhævet manitoba bolle, sandwichen smager også fantastisk med ristet rugbrød.
Tip: Sønderjysk wrap
Sønderjysk Spegepølse kan fint bruges som fyld i wrap. Smør din wrap med et tyndt lag mayonaise, læg salat af f.eks. spinatblade, revet gulerod, agurk, forårsløg og rød peber på midten sammen med Sønderjysk Spegepølse, rul og tag med i madpakken.
Tip: Stærk mayonnaise til din rugbrødsmad
Rør mayonnaise med revet peberrod, salt og peber og nyd cremen på en rugbrødsmad med vores Jagtpølse.